Til folder om projekt 2009: Hjælpearbejdet blandt gadebørn i Libanon
 

Komiteens vedtægter

FOLDER
om projekt 2009

Indsamlede
beløb

FM
Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør Provstier

ARKIV


Mission i Israel - Mission (not) impossible

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør Provstier indbød i samarbejde med menighedsrådene for Vemmelev og Hemmeshøj sogne til møde

torsdag den 22. september 2011 kl. 19:30
i Vemmelev Præstegård, Fruegade 19 i Vemmelev

Temaet for mødet var: ”Mission i Israel - Mission (not) impossible”. Her kom general-sekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, med et indlæg om Den Danske Israelsmissions arbejde blandt jøder i Israel. Israelsmissionen søger her at bringe evangeliet til det jødiske folk – ved at lytte til, hvad Gud vil sige gennem jødernes vidnesbyrd - ved at fremme indbyrdes kendskab og forståelse mellem jøder og kristne – og ved at modvirke og bekæmpe antisemitisme og derved fjerne gensidige misforståelser.

Billede af generalsekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, der vil fortælle om Den Danske Israelsmission.
Cand. teol. Bodil F. Skjøtt

Israelsmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som arbejder med at række evangeliet tilbage til det jødiske folk. Israelsmissionen støtter også et forsonings-arbejde primært blandt kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder i Israel, hvor det fælles trosgrundlag danner som udgangspunkt for at mødes. Vi har støttet dette vigtige arbejde i 2010 og vil gerne høre mere om hvordan det er gået.
      Vil hørte også om hvordan det går med provstiernes projekt 2011, som er: ”Støtte til et søndagskolearbejde i Armenien”. Projektet er præsenteret i en folder. Folderen er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Flere foldere kan om nødvendigt rekvireres. Målet er at indsamle 25.000 kroner. Der er medio september 2011 indkommet 14.225 kroner, så der er et stykke vej endnu, før målet er nået.
       Menighedsrådene opfordres til at indbetale det til komiteens arbejde afsatte beløb på girokonto 302 9700 eller indbetale det på netbank reg.nr.1551 kontonr.: 302 9700.

- o 0 o -
 

 

100 år og stadig i mission

Onsdag den 11. maj 2011 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Skælskør Kirke og Sognegård

Folkekirkens Mission i Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med Skælskør og Eggeslevmagle Menighedsråd til årsmøde over emnet "100 år og stadig i mission" ved formand for Mission Afrika, sognepræst Thomas Hansen, Korsør.
    Sudanmissionen eller Mission Afrika, som selskabet hedder i dag, har 100 års jubilæum i år. Til november er det hundrede år siden at selskabet blev stiftet i Ålborg. Den gamle vision var at dæmme op for islams fremtrængen mod syd ned i det man dengang kaldte Sudanbæltet. Det ville man gøre ved at etablere missionsstationer og kirker i dette bælte syd for Sahara tværs over Afrika.
     Ud af den danske del af dette arbejde er der vokset en luthersk kirke frem i Nigeria på ca. 2 millioner medlemmer. Dertil er kommet en række andre samarbejdspartnere i 4 andre afrikanske lande. Sammen med disse partnere er vi på vej nordpå bl.a. i Mali.
    Men hvad skal så være visionen i de kommende årtier og hvordan skal vi gribe det an det med mission? Det er nogle af de spørgsmål Thomas Hansen talte om.
     Efter Thomas Hansens indledning var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg. På valg var Erik Larsen, Thomas Hansen, Gerhard Dürkop. De blev alle tre genvalgt
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

Vi hørte også om hvordan det går med komiteens projekt 2011: Støtte til et søndagskolearbejde i Armenien. Projektet er præsenteret i en folder. Det indsamlede beløb skal formidles af Dansk Armeniermission. Armeniermissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som hjælper den Armenske Apostoliske Kirke i Armenien i dens bestræbelser på at genopbygge det armenske folks kristne identitet efter 70 års kommunisme
     Folderen om projektet skulle gerne være fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer, men folderen kan også ses på komiteens hjemmeside. Flere foldere kan om nødvendigt rekvireres. Målet er at indsamle 25.000 kroner.
    Da der var valg til komiteens forretningsudvalg, blev menighedsrådene i begge provstier opfordret til at møde op og menighedsrådene blev også opfordret til at lægge link til folderen på deres hjemmeside. KLIK HER for at se referat fra mødet.

- o 0 o -


Home of Hope
et børnehjem for gadebørn i Libanon

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med menighedsrådet i Antvorskov Sogn til møde

tirsdag den 22. februar 2011 kl. 19:30
i Antvorskov Kirke på Agersøvej 86 i Slagelse

Temaet for mødet var: ”Home of Hope” et børnehjem i Libanon v/ dialogsekretær i Danmission, Agnete Holm. Men da Agnete Holm ikke kom som aftalt fortalte Erik Larsen i stedet om sin rejse til Tanzania.
     Komiteen har som sit projekt 2011, valgt at støtte et søndagskolearbejde i Armenien. Projektet er præsenteret i en folder. Det indsamlede beløb skal formidles af Dansk Armenier-mission. Armeniermissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som hjælper den Armenske Apostoliske Kirke i Armenien i dens bestræbelser på at genopbygge det armenske folks kristne identitet efter 70 års kommunisme. Folderen om projektet vil blive fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer, men vil også kunne ses på komiteens hjemmeside. Flere foldere kan om nødvendigt rekvireres. Målet er at indsamle 25.000 kroner.
       Vi hørte også om, hvordan det er gået med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2010: "Støtte til hjælpearbejdet blandt kristne i Palæstina og Israel. Israelsmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som arbejder med at række evangeliet tilbage til det jødiske folk. Men Israelsmissionen støtter også et arbejde primært blandt kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder i Israel og bruger det fælles trosgrundlag som udgangspunkt for at mødes. Der er ultimo december 2010 indkommet 26.595 kroner, som er sendt til Israelsmissionen. Målet var at indsamle 25.000 kroner, så målet er nået. Vi takker for indsatsen.

- o O o -

 


Immanuelshjemmet
et børnehjem i det nordlige Thailand

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med menighedsrådet i Halsskov Sogn til møde

tirsdag den 21. september 2010 kl. 19:30
i Halsskov Kirke på Birkemosevej i Korsør

Temaet for mødet var: ”Immanuelshjemmet” et børnehjem i det nordlige Thailand v/ Peder Jørgensen, Isenvad ved Ikast, der fortalte og viste billeder fra sin seneste rejse dertil. Et projekt til støtte for børnehjemmets børn kunne blive komiteens projekt i 2012.
     Komiteen har, som sit projekt 2010, valgt at støtte hjælpearbejdet blandt kristne i Palæstina og Israel. Vi hørte om hvordan det går med indsamlingen til dette projekt. Der er ultimo september 2010 indkommet 18.421 kroner.
      D
er er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Målet er at indsamle 25.000 kroner til dette projekt. Flere foldere kan rekvireres.

- o O o -

 

Fra tavlekridt til computer

Onsdag den 21. april 2010 kl. 19:30 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård på Kirkepladsen i Rosengade i Slagelse

Folkekirkens Mission i Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med Sct. Mikkels Menighedsråd til årsmøde over emnet "Fra tavlekridt til computer".
   Aftenens indleder var projektsekretær Carsten Bruhn-Lauritsen, Mission Afrika, der fortalte om arbejdet blandt skolebørn i Nigeria. Elever og lærere i 5. klasse på en skole i Nigeria har fået en lille grøn computer, den såkaldte 100 dollar laptop, som er specielt designet til den 3. verden. Det vil vende op og ned på den måde, børn lærer på og skaffer sig ny viden. 
    Efter Carsten Bruhn-Lauritsen indledning var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

Genvalgt blev Holger Barsøe, Jacob Kleofas Christensen og Jenny Larsen.

Vi hørte også mere om hvordan det går med komiteens projekt 2010: Støtte til hjælpearbejdet blandt kristne i Palæstina og Israel. De kristne er hårdt trængt af konflikten mellem jøder og muslimer. Projektet er præsenteret i en folder.
     Ved at støtte dette hjælpearbejde er vi med til at bruge det fælles kristne trosgrundlag som udgangspunkt for at kristne arabere og Jesus-troende jøder kan mødes. Folderen om projektet skulle gerne være fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer, men folderen kan også ses på komiteens hjemmeside. Flere foldere kan om nødvendigt rekvireres. Målet er at indsamle 25.000 kroner.
    Da der var valg til komiteens forretningsudvalg, blev især menighedsrådene i begge provstier opfordret til at møde op og menighedsrådene blev også opfordret til at lægge link til folderen på deres hjemmeside.

- o 0 o -


Armeniermissionen
og det armenske problem

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med menighedsrådene i Sønderup, Nordrup og Gudme Sogne til møde

onsdag den 24. februar 2010 kl. 19:00
i Sønderup Præstegård, Sønderupvej 4 i Sønderup nord for Slagelse

Temaet for mødet var: ”Armeniermissionen” v/ Hanne Frøkær-Jensen, Dansk Armeniermission, der fortalte og viste billeder fra sin seneste rejse til Armenien og gav os derved et indblik i, hvad det har betydet for et helt folk, som det armenske, at være forfulgt og fordrevet fra deres land igennem generationer. Et projekt til støtte for kristne armeniere kunne blive komiteens projekt i 2011.
     Komiteen har, som sit projekt 2010, valgt at støtte hjælpearbejdet blandt kristne i Palæstina og Israel. Det indsamlede beløb skal formidles af Dansk Israelsmission.  Israelsmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som arbejder med at række evangeliet tilbage til det jødiske folk. Men Israelsmissionen støtter også et arbejde primært blandt kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder i Israel og bruger det fælles trosgrundlag som udgangspunkt for at mødes.
      D
er er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Målet er at indsamle 25.000 kroner til dette projekt.
        Vi hørte også om hvordan det er gået med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2009: "Støtte til gadebørn i Libanon", der drejede sig om støtte til det lokale arbejde blandt gadebørn i Libanon.  Der er ultimo december 2009 indkommet 28.225 kroner. Målet var 25.000 kroner, så målet er nået godt og vel. Vi takker for indsatsen.

- o O o -

 

ARKIV
Islam og Kristendom i Nigeria:
Dialog eller konfrontation

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med menighedsrådet i Skt. Povls Sogn i Korsør til møde

torsdag den 17. september 2009 kl. 19:30
i Skt. Gertruds Hus på Kirkepladsen 5 i Korsør

Temaet for mødet var: ”Islam og Kristendom i Nigeria: Dialog eller konfrontation” v/ præst og lektor ved det lutherske præsteseminarium nær Yola i Nigeria, Penuel Dalatu og hans hustru, Rebecca.

Nigeria har en befolkning på godt 145 mio. Ca. 50 % er muslimer, 40 % er kristne og 10 % tilhører forskellige lokale religioner. Kirken der hører til blandt de fattigste i Afrika, men som til gengæld er utrolig rig på engagement.
       Penuel Dalatu's indlæg blev tolket af sognepræst Thomas Hansen.
      Vi hørte også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2009: "Støtte til gadebørn i Libanon". For det er vigtigt at vi også støtter det lokale arbejde blandt gadebørn.
       Der er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er medio maj 2009 indkommet 9.417 kroner. Målet er 25.000 kroner, så der er et stykke vej endnu, før målet er nået, men indsamlingen fortsætter året ud.

[top]


 

Tirsdag den 19. maj 2009 kl. 19:30 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Sognehuset på Sønderupvej 9, 4242 Boeslunde

Folkekirkens Mission i Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med Boeslunde Menighedsråd til årsmøde over emnet "Home of Hope" Håbets Hjem.
   Aftenens indleder var missionær Leif Munksgaard, Danmission, der fortalte om sin seneste rejse til Håbets Hjem, der er et børnehjem for gadebørn i Libanon, som komiteen for Slagelse og Skælskør provstier har valgt at støtte i 2009. Leif Munksgaard har gennem mange år arbejdet blandt kristne og muslimer dels i den arabiske verden dels her i landet og han deler gerne sine erfaringerne fra dette arbejde med andre.

Efter Leif Munksgaards indledning var der ordinær generalforsam-ling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg, på valg var Erik Larsen, Thomas Hansen og Olaf Grønholdt.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

På mødet hørte vi også om hvordan det gik med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2009: ”Home of Hope" som støtte til hjælpearbejdet blandt gadebørn i Libanon. Ved at støtte dette projekt gadebørn er vi med til at give de mange forældreløse gadebørn i Libanon chancen for at gå i skole og klare sig selv. Der er udarbejdet en folder som beskriver projektet.  
    Folderen der beskriver projektet er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er medio maj indkommet 6.735 kroner. 
   Målet er 25.000 kroner, så der er et stykke vej til målet.

- o 0 o -

Tidligere møder mv. i Folkekirkens Mission


Mission i Israel - Mission (not) impossible

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør Provstier indbød i samarbejde med menighedsråd for Sct. Peders Sogn til

møde i Sct. Peders Sognelade, Herrestræde 1C i Slagelse
onsdag den 25. februar 2009

Temaet for mødet var: ”Mission i Israel - Mission (not) impossible”. Her kom generalsekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, med et indlæg om Den Danske Israelsmissions arbejde blandt jøder i Israel. Israelsmission søger her at bringe evangeliet til jøderne – ved at lytte til, hvad Gud vil sige gennem jødernes vidnesbyrd - ved at fremme indbyrdes kendskab og forståelse mellem jøder og kristne – og ved at modvirke og bekæmpe antisemitisme og derved fjerne gensidige misforståelser.

Billede af generalsekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, der vil fortælle om Den Danske Israelsmission.
Cand. teol. Bodil F. Skjøtt

Israelsmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som arbejder med at række evangeliet tilbage til det jødiske folk. Men Israelsmissionen støtter også et arbejde primært blandt kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder i Israel og bruger det fælles trosgrundlag som udgangspunkt for at mødes. Vi havde i komiteen regnet med at støtte dette vigtige arbejde i 2009, men opgav på grund af den nye konflikt i Gaza af nervøsitet for at projektet kunne blive misforstået.
      Provstiernes nye projekt 2009 bliver i stedet: ”Hjælp til gadebørn i Libanon”. Det er præsenteret i en folder. Folderen er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Flere foldere kan om nødvendigt rekvireres
       Målet med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2007/08: "Støtte til afrikanske missionærer" på 20.000 kroner, er nået. Der er ultimo 2008 indkommet 26.910 kroner, der er videresendt ubeskåret til Mission Afrika. Vi takker for indsatsen.
       Fortæl gerne andre om dette møde i Sogneladen og om næste projekt. Menighedsrådene opfordres også til at indbetale det til komiteens arbejde afsatte beløb på girokonto 302 9700.

- o 0 o -
 



Mission Afrika

Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier indbød i samarbejde med menighedsrådet i Sørbymagle til

møde i Sørbymagle Kirke, Sørby Hovedgade 33 i Sørbymagle
syd for Slagelse tirsdag den 18. oktober 2008

Temaet for mødet var: ”Mission Afrika”, ”Besøg i Cameroun 2008”. Her fortalte missionssekretær Aage N. Ernstsen, Christiansfeldt om sit seneste besøg i den lutherske kirke i Cameroun. Det er en kirke, som hører til blandt de fattigste i Afrika, men som til gengæld er utrolig rig på engagement.
       Cameroun har en befolkning på godt 16 mio. Ca. 40 % er kristne, de fleste er katolikker. I den allernordligste del af landet har den Lutherske Brødrekirke sit hovedområde. Cameroun ligger lidt klemt inde mellem Nigeria, Den Centralafrikanske Republik, Congo og Tchad.
      Vi hørte også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2007/08: "Støtte til fem afrikanske missionærer". For det er vigtigt at vi støtter de lokale afrikanske missionærer, da de bedst kender de lokale forhold og den lokale kultur indefra.
       Der er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er medio november 2008 indkommet 24.777 kroner. Målet er 20.000 kroner, så målet er nået, men indsamlingen fortsætter året ud.

[top]

Vi har modtaget følgende beretninger med billeder fra Cameroun:

Det er nogle af disse lokale missionærer vi støtter med vores indsamling i vore kirker i Slagelse og Skælskør provstier.

KLIK HER på billedet af Jean og Bernadete i Pette Vest

- o 0 o -

Onsdag aften den 21. maj 2008 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård på Kirkepladsen i Rosengade i Slagelse

Folkekirkens Mission i Slagelse og Skælskør provstier havde i samarbejde med Sct. Mikkels Menighedsråd indbudt til årsmøde over emnet "Mission i Mongoliet".
   Aftenens indleder var missionær Grethe Koch, Danmission, der fortalte om sit arbejde blandt fattige bønder i Mongoliet.

Efter Grethe Kochs indledning var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Optagelse af resterne af Skælskør Provstikomite.
  • Forslag til ændring af komiteens vedtægter
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

På valg var Sanne Bojesen Kristensen, Holger Barsø og Adele Hansen. Sanne Bojesen Kristensen og Holger Barsø blev genvalgt og nyvalgt blev Ejlif Nielsen.

På mødet hørte vi også om hvordan det indtil nu er gået med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2007/08: "Støtte til fem afrikanske missionærer". Det er vigtigt at vi støtter de lokale afrikanske missionærer, da de bedst kender de lokale forhold og den lokale kultur indefra.
    Folderen der beskriver projektet er fremlagt i provstiernes kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er ultimo maj indkommet 19.339,- kroner.
   Målet er 20.000 kroner, så målet er næsten nået.

- o 0 o -



Mission i Israel - Mission (not) impossible

Folkekirkens Mission, Slagelse Provsti indbød i samarbejde med menighedsrådet for Halsskov Sogn til

møde i Halsskov Kirke på Birkemosevej 20 i Korsør
onsdag den 20. februar 2008

Temaet for mødet var: ”Mission i Israel - Mission (not) impossible”. Generalsekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, fortalte om Den Danske Israelsmissions arbejde blandt jøder i Israel. Israelsmission søger at bringe evangeliet til jøderne – at lytte til, hvad Gud vil sige gennem jødernes vidnesbyrd - at fremme indbyrdes kendskab og forståelse mellem jøder og kristne – at modvirke og bekæmpe antisemitisme og derved fjerne gensidige misforståelser.

Billede af generalsekretær cand. teol. Bodil F. Skjøtt, der vil fortælle om Den Danske Israelsmission.
Cand. teol. Bodil F. Skjøtt

Israelsmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, som arbejder med at række evangeliet tilbage til det jødiske folk. Men Israelsmissionen støtter også et arbejde primært blandt kristne palæstinensere og Jesus-troende jøder i Israel og bruger det fælles trosgrundlag som udgangspunkt for at mødes.
      Vi hørte også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2007/08: Støt fem afrikanske missionærer. Det er vigtigt at støtte lokale afrikanske missionærer, da de kender de lokale forhold og den afrikanske kultur indefra. Der var primo december 2007 indkommet 3.318 kroner. Målet er 20.000 kroner, så der er et stykke vej til at målet er nået. Der er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiets kirker, præsteværelser og på kirkekontorer.

Fortæl om dette møde til andre. Vi håber på stort fremmøde også fra andre sogne i provstiet. KLIK HER for at høre den dynamiske lutherske præst fra Betlehem, Mitri Raheb give sin tankevækkende præsentation, fyldt af humor, indsigt og ikke mindst et ukueligt håb - af kirkens situation i Mellemøsten.

- o 0 o -
 


Afrika-dag i Nørrevangskirken

Folkekirkens Mission, Slagelse Provsti indbød i samarbejde med Nørrevangskirken til en Afrika-dag søndag den 30. september i Nørrevangskirken på Nørrevangstorvet 3 i Slagelse Nordby .
     Dagen startede med højmesse i kirken kl. 10:00 ved Lars Kistrup.
     Efter højmessen var der kirkekaffe og derefter frokost. Der blev serveret en afrikansk gryderet.
     Efter frokosten fortalte lærer Allan Nielsen, Sudanmission om sit første år som underviser på Lutheran Junior Seminary, Mbamba i Nigeria i Afrika. 
     Provstiets nye missionsprojekt i Cameroun blev præsenteret.

 

- o 0 o -

Onsdag den 25. april 2007, kl. 19:30 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Vemmelev Sognegård

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indkaldte i samarbejde med menighedsrådene for Vemmelev og Hemmeshøj sogne til årsmøde over emnet "Kan der drives mission uden missionærer". Aftenens indleder var pendlermissionær Thore Eklund, Sudanmissionen, der fortalte om kirken og evangelisterne i Cameroun og om hvor vigtigt det er at støtte de lokale afrikanske missionærer. De kender de lokale forhold og den lokale kultur indefra. Med Guds hjælp bærer de evangeliet ud til nye folkegrupper, som endnu ikke har hørt om kristendommen.

Efter Thore Eklunds indledning var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Den ordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Optagelse af resterne af Skælskør Provstikomite.
  • Eventuelt

På valg var Erik Larsen, Olaf Grønholt og Thomas Hansen.

På mødet hørte vi også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2006/07: ’Håb for fremtiden’, der drejer sig om hjælp til selvhjælp til fattige bønder i Mongoliet’. Der er udarbejdet en folder som beskriver projektet. Folderen er fremlagt i provstiets kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er primo april allerede indkommet 16.140,- kroner. Målet er 20.000 kroner, så der er et stykke vej endnu.

- o 0 o -



Lille Kirke med Store Visioner
Besøg i Cameroun 2006
 

Folkekirkens Mission, Slagelse - Korsør Provstikomite indbød i samarbejde med menighedsrådene for Sønderup, Nordrup og Gudum Sogne til
møde i Sønderup Præstegård, Sønderupvej 4 i Sønderup nord for Slagelse tirsdag den 6. februar 2007 kl. 19:30
 
Temaet for mødet var: ”Lille Kirke med Store Visioner”, ”Besøg i Cameroun 2006”. Her fortalte sognepræst Thomas Hansen, Korsør om sit seneste besøg i den lutherske kirke i Cameroun. Det er en kirke, som hører til blandt de fattigste i Afrika, men som til gengæld er utrolig rig på engagement.
       Cameroun har en befolkning på godt 16 mio. Ca. 40 % er kristne, de fleste er katolikker. I den allernordligste del af landet har den Lutherske Brødrekirke sit hovedområde. Cameroun ligger lidt klemt inde mellem Nigeria, Den Centralafrikanske Republik, Congo og Tchad.
      Vi hørte også om hvordan det gik med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2006/07: Håb for fremtiden. Det drejer sig om hjælp til selvhjælp til fattige bønder i Mongoliet. Der er udsendt en folder, som er fremlagt i provstiets kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der var medio januar 2007 indkommet 10.124 kroner. Målet er 20.000 kroner, så vi er godt på vej mod målet.

- o 0 o -



Asien-dag i Skt. Povls Kirke

I samarbejde med menighedsrådet i Skt. Povls Sogn afholdt vi søndag den 8. oktober Asien Dag i Skt. Povls Kirke og Skt. Gertruds Hus i Korsør.
     Dagen startede med højmesse i kirken kl. 10:00 ved Thomas Hansen og med deltagelse af gæster med musik.
     Efter højmessen var der frokost i Skt. Gertruds Hus, Kirkepladsen 5 i Korsør. Der blev serveret en asiatisk gryderet.
     Efter frokosten fortalte sociolog Klaus Debel-Hansen, Nr. Søby på Fyn, om sin rejse gennem Sibirien til Mongoliet. 
     Endvidere blev provstiets nye missionsprojekt i Mongoliet blive præsenteret.

- o 0 o -


Tirsdag den 2. maj 2006, kl. 19:30 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Sct. Peders Sognelade, Herrestræde 1 i Slagelse

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indkaldte i samarbejde med Sct. Peders Sogns Menighedsråd til årsmøde over emnet "Kina. Missionen - der lykkedes". Aftenens indleder var Jørgen Nørgaard Pedersen, der fortalte om de hastigt voksende kristne kirker og menigheder i Kina og om sin seneste rejse dertil i 2005.
    Missionens ændrede vilkår, både ude og hjemme, har aldrig haft så stort et omfang som i dag. Det blev berørt som indledning til at forstå, hvordan 60 års missionsarbejde i Kina i begyndelsen af sidste århundrede, har ledt til den stærkest voksende kirke i Verden i dag. De unge kirker i Asien og Afrika overtager i dag missionsselskabernes traditionelle arbejde. Det sætter os ud på reservebænken og rejser spørgsmålet, om hvordan vi så skal være med i mission i dette århundrede.

Billede fra en 'voksende' kirke/menighed i det gamle Manchuriet i Kina. Foto: Jørgen Nørgaard Pedersen. Klik på billedet og se det i større format. 1.054.909 bytes, 2592 x 1944
En "voksende" kirke/menighed i det gamle Manchuriet i Kina.
Foto: Jørgen Nørgaard Pedersen

Efter Jørgen Nørgaard Pedersens indledning var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Den ordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

På valg var Sanne Kristensen, Adele Hansen og Holger Barsøe, der blev genvalgt.

Vi hørte på mødet også mere om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2005/06: Gadebørn i Addis Abeba. Der er udarbejdet en folder som beskriver projektet. Folderen er fremlagt i provstiets kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er primo maj 2006 indkommet 16.851 kroner. Dertil skal lægges 1.280 kroner som blev indsamlet på årsmødet. Målet er 20.000 kroner, så der er nu kun et lille stykke vej til hertil. Næste projekt bliver nok Mongoliet, projekt "Håb for fremtiden" som hjælp til selvhjælp for Mongoliets fattige bønder og deres familier.
 
 

- o 0 o -



Nini skaffede en million til Afrika

Folkekirkens Mission, Slagelse - Korsør Provstikomite indbød i samarbejde med Menighedsrådet for Tårnborg Sogn til møde i Tårnborg Præstegård, Marsk Stigsvej 19 i Halseby ved Korsør torsdag den 2. marts 2006 om aftenen.
     Temaet for mødet var: ”Nini skaffede en million til Afrika”. Her fortalte Nini Kjeldsholm om sit spændende liv, både som skoleinspektør og om at gøre en kæmpe forskel i Afrika. Nini Kjeldsholm var ordblind og adoptivbarn, men det hindrede hende ikke i at blive skoleinspektør og meget mere - samt gøre en stor indsats som pensionist i Afrika
     På mødet hørte vi også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2005/06: Gadebørn i Addis Abeba. Der er udarbejdet en folder som er fremlagt i provstiets kirker, præsteværelser og på kirkekontorer. Der er primo februar 2006 indkommet 8.281 kroner. Målet er 20.000 kroner, så der er et stykke vej til målet.

- o 0 o -



Afrika-dag i Antvorskov Kirke

I samarbejde med menighedsrådet i Antvorskov Sogn blev der søndag den 2. oktober holdt Afrika Dag i Antvorskov Kirke.
     Dagen startede med højmesse ved Sine Sofie Sørensen og med deltagelse af tanzanianske gæster med sang og musik.
     Efter højmessen var der frokost: En spændende afrikansk gryderet. Efter frokosten fortalte tidligere missionær Gudrun Vest om sit mangeårige virke som sognehjælper i Tanzania i Afrika. Gudrun Vest har i foråret været på et kort besøg i Bushangaro, som hun har tjent i mere end 30 år indtil maj 2004. Vi havde også besøg af Anja Marie Nielsen, der også fortalte om sit arbejde som volontør på en døveskole i Tanzania. Endvidere blev provstiets nye missionsprojekt i Etiopien blive præsenteret.


Tirsdag den 17. maj 2005 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Sct. Gertruds Hus i Korsør

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite havde i samarbejde med Sct. Povls Sogns Menighedsråd indkaldt til årsmøde over emnet "Gadebørn i Addis Ababa". Aftenens indleder var ergoterapeaut Hanne Tudlik Jessen, Dansk Ethioper Mission, DEM som fortalte om sit arbejde på en brandsårsafdeling på Yekatit 12 hospital, et offentligt sygehus i Addis Ababa. Kan Hannes arbejde så kaldes mission? Det har hun selv spekuleret lidt over.

Hanne Tulip Jessen. Klik på billedet og se Hanne samen med gadedrengene i Addis Ababa

Hanne fortalte også om et projekt som giver forældreløse gadebørn i Addis Ababa chancen for at gå i skole og hjælp til at klare sig selv. Hanne deltager som frivillig medarbejder på dette projekt, der kan blive komiteens næste projekt.

Derefter var der ordinær generalforsamling med valg af medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

Den ordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Eventuelt

Vi hørte på mødet også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens nuværende projekt 2004/05: ’Kirken i Bukoba’ støtte til genopførelse af præsteboligen for sognepræsten i Bukoba i Tanzania hvis bolig er brændt, og kirken der har ikke selv råd til at genopbygge den, men takket være bl.a. komiteens indsats er genopførelsen nu næsten fuldført. Der er primo maj indkommet 17.680 kroner. Målet er 20.000 kroner, så der er et lille stykke vej til målet. Der henvises til den folder, som Komiteen har udarbejdet og udsendt, der beskriver projektet. Her er der også billeder af præsteboligen både før og nu.

- o 0 o -


Torsdag den 3. marts 2005 kl. 19,30 var der møde i Havrebjerg Forsamlingshus:

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Havrebjerg Menighedsråd og Havrebjerg Valgmenighed til møde om "Islam en udfordring til Folkekirken". Sognepræst Steen Skovsgaard, Gellerup Sogn i Århus over temaet: ”Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?” og ud fra sin erfaring fra Gellerup Sogn hvor der er 2/3 dele muslimer.

Billede af Steen Skovsgaard
Sognepræst Steen Skovsgaard
formand for KIVIK

I sit foredrag kom Steen Skovsgaard ind på nogle af de tanker og erfaringer, som mødet med islam medfører i en dansk folkekirkelig sammenhæng, og redegjorde for hvilke forskelle der er imellem kristendom og islam, og hvilke udfordringer dansk kultur stilles overfor i dette møde.

Vi hørte på mødet også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for komiteens projekt 2004/05: ’Kirken i Bukoba’ til genopførelse af præsteboligen for sognepræsten i Bukoba hvis bolig er brændt og kirken der har ikke selv råd til at genopbygge den. Der er primo marts indkommet 12.980 kroner. Målet er 20.000 kroner, så der er et lille stykke vej endnu til målet. På komiteens hjemmeside kan man se folderen der beskriver projektet og løbende følge udviklingen ved at klikke på ”Indsamlede beløb".

- o 0 o -



Afrika-dag i Sct. Mikkels Kirke og Sognegård
Søndag den 3. oktober 2004

I samarbejde med Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission samt menighedsrådet i Sct. Mikkels Sogn blev der afholdt Afrika Dag i Sct. Mikkels Kirke.
     Dagen startede kl. 10:00 med højmesse ved provst Ole Chr. Ivertsen og med deltagelse af tanzanianske gæster med sang og musik.
     Efter højmessen var der frokost i Pakhuset. Efter frokosten fortalte de tanzanianske gæster, som er gæstestuderende ved Københavns Universitet, om samfund og kirke i deres hjemland. Endvidere fortalte sognepræst Thomas Hansen, formand for stiftsudvalget for mission, om sin rejse til Nigeria. Endelig blev provstiets nye missionsprojekt i Tanzania præsenteret.


Onsdag den 21. april 2004 kl. 19,30 var der årsmøde i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård:

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Sct. Mikkels Menighedsråd til årsmøde over emnet "Tanzania i Afrika". Aftenens indleder var informationssekretær Anna Slinger Danmission. Anne Slinger har i mange år arbejdet som informationssekretær i Danmission og var lige hjemkommet fra en rejse til Tanzania i Afrika.

Vi hørte også om provstiets projekt 2003/04 som er at støtte SAT-7 TV-udsendelser til arabisktalende kristne i Golf- og Middelhavsområdet via satellit i SAT-7 samarbejdet. De kristne SAT-7 udsendelser kan også ses af arabisktalende i Danmark, så der blev på mødet opfordret til at fortælle om det til vores arabisktalende naboer og venner. Se også hjemmesiden om SAT-7: http://www.sat7.org som vi kender fra omtalen på komiteens forrige årsmøde i Halsskov Kirke i Korsør. Komiteen har udarbejdet en folder, der beskriver projektet. Folderen er fremlagt i provstiets kirker.

Der er medio maj indkommet kr. 7.718,-. Målet er 20.000 kroner, så der skal ydes en ekstra indsats for at nå målet denne gang. Der henvises til folderen, som beskriver projektet.

- o 0 o -


Tirsdag den 7. oktober 2003 kl. 19,30 var der møde i Antvorskov Kirke:

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Antvorskov Menighedsråd til møde over emnet "Netværkskoordinering i Odense", Invandrer i Danmark - kommer de os ved? Aftenens indleder var Lis Munksgaard, Danmission. Lis Munksgaard har sammen med sin mand Leif Munksgaard i mange år arbejdet som missionærer i Golfområdet, men Lis Munksgaard er nu netværkskoordinator i arbejdet blandt fremmede og kirkefremmede i Odense.

Komiteen har som provstiets projekt 2003/04 netop valgt at støtte SAT-7 TV-udsendelser til arabisktalende kristne i Golf- og Middelhavsområdet via satellit i SAT-7 samarbejdet. Men de kristne SAT-7 udsendelser kan også ses af arabisktalende i Danmark. Se hjemmesiden om SAT-7: http://www.sat7.org som vi kender fra omtale på komiteens årsmøde i foråret i Halsskov Kirke i Korsør. Komiteen har udarbejdet en folder, der beskriver projektet. Folderen er fremlagt i provstiets kirker.

På mødet hørte vi også om hvordan det er gået med indsamlingen til fordel for projekt 2002/03: ’3 måneders løn’ til pastor Moses Muthusamy til hans indsats især blandt børn og unge i Bangladesh Lutheran Church. Der er primo september indkommet kr. 16.875,-. Målet var 20.000 kroner, så vi når ikke målet denne gang. Der henvises til folderen, som beskriver projektet. Vi takker for indsatsen.

- o 0 o -


Tirsdag den 29. april 2003 kl. 19,30 var der årsmøde med ordinær generalforsamling i Halsskov Kirke

Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Halsskov Sogns Menighedsråd til årsmøde over emnet "SAT-7". Aftenens indleder var Kurt Johansen, Sudanmissionen som fortalte om at sende kristne TV-udsendelser til de arabisktalende kristne i Golf- og Middelhavsområdet via satellit i SAT-7 samarbejdet. Se hjemmesiden: http://www.sat7.org

På mødet hørte vi også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for projekt 2002/03: ’3 måneders løn’ til pastor Moses Muthusamy til hans indsats især blandt børn og unge i Bangladesh Lutheran Church. Der er primo april indkommet kr. 8.683,-. Målet er 20.000 kroner, så der skal ydes en indsats for at nå målet. Der henvises til den folder, som Komiteen har udarbejdet og udsendt, der beskriver projektet.

Den ordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Forslag til ændring af komiteens vedtægter herunder forslag til nyt navn.
  • Eventuelt
Forslaget til nye vedtægter herunder nyt navn blev vedtaget.

- o 0 o -


Torsdag den 27. februar 2003 kl. 19,30 var der møde i Vemmelev Præstegård 

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Vemmelev og Hashøj Menighedsråd til møde over emnet "Indien - kontrasternes land". Aftenens indleder var vores stiftspræst, provst emeritus Kristian Hjerrild Buhl som fortalte og viste billeder fra sin rejse til Indien, som han kalder kontrasternes land.

På mødet hørte vi også om hvordan det går med indsamlingen til fordel for projekt 2002/03: ’3 måneders løn’ til pastor Moses Muthusamy til hans indsats især blandt børn og unge som ekstern medarbejder til at vejlede i de mange evangeliserende og uddannelsesmæssige aktiviteter i Bangladesh Lutheran Church. Der er ultimo februar indkommet kr. 7.102,49. Målet er 20.000 kroner, så der skal fortsat ydes en indsats for at nå målet. Komiteen har udarbejdet og udsendt en folder, der beskriver projektet.

- o 0 o -


Torsdag den 26. september 2002 kl. 19,30 var der møde i Kirke Stillinge Præstegård:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Kirke Stillinge og Hejninge Menighedsråd til møde over emnet "Børn i en hård Verden - indtryk fra en rejse til Bangladesh". Aftenens indleder var ikke som planlagt informationssekretær Sara Holt Andersen, Danmission, men pastor emeritus Simon Thorup, der også har besøgt Bangladesh og Bangladesh lutherske Kirke (BLC). Efter sit indlæg viste Simon Thorup billeder fra sine rejser til Bangladesh, Nepal og Indien.

Bangladesh lutherske Kirke (BLC) er en lille, ung og meget fattig men selvstændig kirke. De fleste medlemmer er jordløse landarbejdere, der som oftest ikke har haft mulighed for nogen form for uddannelse. Derfor har kirken brug for markant støtte både til at udvikle og vedligeholde sin administrative struktur og til at uddanne præster og lægfolk og føre tilsyn med menighederne.

Komiteen har derfor som provstiets projekt 2002/03 netop valgt at støtte BLC i Bangladesh med ’3 måneders løn’ til pastor Moses Muthusamy til hans indsats især blandt børn og unge og som ekstern medarbejder til at vejlede i de mange evangeliserende og uddannelsesmæssige aktiviteter i BLC. Moses Muthusamy kender vi fra hans besøg på komiteens årsmøde i foråret i Nørrevangskirken. Komiteen har udarbejdet en folder, der beskriver projektet.

Vi fik på mødet også at høre om hvordan det er gået med indsamlingen til fordel for projekt ’rent drikkevand’ til Seva Mandir – en indisk-dansk pigekostskole i Sydindien, som komiteen havde valgt som provstiets projekt 2001/02. Projektet drejede sig helt konkret om at skaffe mere og bedre vand via nye dyb brøndboringer, så skolens elever kan få rent drikkevand. Der er indkommet i alt kr. 20.284,- til dette projektet, så målet på kr. 20.000,- blev nået godt og vel. Vi takker for indsatsen.

- o 0 o -


Tirsdag den 30. april 2002, var der årsmøde i Nørrevangskirken i Slagelse:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Nørrevangskirkens Menighedsråd til årsmøde over emnet "Lutherske Kirke i Bangladesh". Aftenens indleder var syd–syd–missionær pastor Moses Muthusamy, der har erfaring med aftenens tema som rådgiver for kirken i Bangladesh. Her arbejder Danmission sammen med den selvstændige Bangladesh lutherske Kirke (BLC).

Billede af pastor Moses Muthusamy
Pastor Moses Muthusamy

Moses er ikke dansk, men malaysisk missionær. Syd-syd-missionær, som man kalder det. Udsendte af Den evangelisk lutherske Kirke i Malaysia. Danmission forsøger bevidst at udfordre kirkerne i Asien og Afrika til selv at være evangeliserende ved at sende missionærer til andre lande. Aftenen begyndte med en kort gudstjeneste, hvor pastor Muthusamy prædiker. Derefter fortalte han om den Lutherske kirke i Bangladesh (BLC). Der blev tolket til dansk.

Vi fik på mødet også at høre lidt om hvordan det gik med indsamlingen til fordel for projekt ’rent drikkevand’ til Seva Mandir – en indisk-dansk pigekostskole i Sydindien, som komiteen har valgt som provstiets projekt 2001/02. Projektet drejer sig helt konkret om at skaffe mere og bedre vand via nye dyb brøndboringer, så skolens elever kan få rent drikkevand. Komiteen har i den forbindelse udarbejdet en folder, der beskriver skolen og problemet. Ultimo april var der indkommet kr. 11.286,- til rent drikkevand til Seva Mandir. På mødet indkom der yderligere kr. 1.435,- så der nu ialt er indkommet kr. 12.721,- til projektet. Målet er at indsamle kr. 20.000,-

- o 0 o -


Torsdag den 28. februar 2002, kl. 19.30 var der vintermøde i Sct. Gertruds Hus i Korsør:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Sct. Povls Menighedsråd til vintermøde over emnet "Ansvar for medmennesket". Aftenens indleder var Ruth og Poul Sloth Petersen, hhv. sygeplejerske og landbrugslærer, der arbejder på Madagaskar for Danmission.

Om hvorfor, de er rejst ud som missionærer til Madagaskar, skrev Ruth og Poul: ”Vi mener jo ganske enkelt, at vi som kristne har et ansvar for medmennesket. Det ansvar kan for så vidt lige så godt, udøves i Danmark. Men da vi mente, vi havde kvalifikationer, som måske kunne bruges i den tredje verden – og også havde en vis lyst til at komme ud igen (var i Tanzania for DMS 1976-81) – ja så ville vi gerne ud med DMS (nu Danmission), idet vores erfaringer fra Tanzania var positive”.

- o 0 o -


Tirsdag den 2. oktober 2001 var der efterårsmøde i Sct. Peders Sognelade:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Sct. Peders Menighedsråd til efterårsmøde over emnet "Hvordan engagerer vi de unge i mission" v/ sognepræst Torben Hjul Andersen kom med et oplæg til en drøftelse i komiteen.

Torben Hjul Andersen har erfaring med aftenens tema fra sit arbejde for store ungdomsorganisationer. Der var et rimeligt fremmøde fra sognene rundt omkring i provstiet.

Næste indsamlingsprojekt 2001/2002, der har relation til pige-kostskolen Seva Mandir i Sydindien, blev præsenteret. Projektet drejer sig helt konkret om at skaffe mere og bedre vand via nye dyb brøndboringer, så skolens elever kan få rent drikkevand. Komiteen har udsendt en folder, der beskriver skolen.

Vi slutter dermed indsamlingen til fordel for Projekt ’elektrisk lys’, til de studerende på præsteseminariet i Kaélé i Cameroun. Der blev indsamlet kr. 15.514,- som ubeskåret er sendt til Sudanmissionen. Vi takker for indsatsen.

- o 0 o -


Torsdag den 3. maj 2001 var der årsmøde i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Sct. Mikkels Menighedsråd til årsmøde over emnet "Mission og folkelighed". v/ forhenværende rektor ved præstehøjskolen i Løgumkloster Niels Thomsen, formand for Porto Novo Missionen i Sydindien.

De grundtvigske har ikke båret den tunge del af arbejdet med ydre mission, og den missionsvirksomhed, de grundtvigske har stået for, har ikke haft stor målelig succes. Men på et område har de grundtvigske kunnet rose sig af tidligere og klarere end andre at have udkastet missionstanker, som siden har gået sin sejrsgang, sagde Niels Thomsen bl.a. og fortalte også lidt om Seva Mandir, en stor pigekostskole, som Porto Novo Missionen driver i Sydindien i nærheden af den tidligere danske koloni Trankebar, og som årsmødets generalforsamling valgte at støtte som sit projekt 2001/2002.

På årsmødets generalforsamling blev der valgt 3 medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

- o 0 o -


Onsdag den 28. februar 2001 var der møde i Tårnborg Præstegård på Marsk Stigsvej 19 i Halseby ved Korsør:

Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Tårnborg Sogns Menighedsråd til møde over emnet "Ud med evangeliet på forskellige måder". Læge Børge Movild, Kalundborg sammen med sin kone Kirsten fortalte og viste meget flotte billeder om deres arbejde som missionærer i Nigeria og deres senere rejser dertil. Kirken i Nigeria vokser og vokser og der bliver hver dag flere og flere kristne i Nigeria, det er en sand fryd at se og det giver os danske noget at tænke på.

- o 0 o -


Tirsdag den 10. oktober 2000 var der møde om: "ISLAM OG KRISTENDOM I AFRIKA OG DANMARK"

Så spændende og vedkommende lød temaet for et møde i Antvorskov Kirke tirsdag den 10. oktober. Det var Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør Provstikomité, der indbød i samarbejde med Antvorskov Menighedsråd.

Aftenens taler var Mogens Mogensen, tidligere generalsekretær i Sudanmissionen. Han er teolog og har studeret aftenens tema både i Amerika og Afrika og har således et solidt kendskab til sagen. Da vi i Slagelse og Korsørområdet allerede har mange nydanske/invandrere, der har islam som religion, må vi sige, at ovennævnte fortsat er meget aktuel. Folkekirken er i en helt ny situation som ikke er set før i Folkekirkens historie og det skal der gøres noget ved. Der var stort fremmøde også fra andre sogne rundt omkring i provstiet.

Vores næste indsamlingsprojekt, som har relation til præsteuddannelsen i Camerun i Afrika, blev præsenteret på mødet. Projektet bliver formidlet af Sudanmissionen og det drejer sig helt konkret om installation af elektricitet, således at de studerende kan læse om aftenen, når der er mørkt. Der er som sædvanlig udarbejdet en folder om projektet.

- o 0 o -


Folkekirkens Ydre Mission, Slagelse-Korsør provstikomite indbød i samarbejde med Halsskov Menighedsråd til årsmøde tirsdag den 2. maj 2000 i Halsskov Kirke i Korsør med emnet: "Er vores forståelse for Kristendommen den rette?" v/ teolog Else Hedegaard" og generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne.

Temaet for årsmødet var følgende spørgsmål: "Er vores forståelse for Kristendommen den rette?". Teolog Else Hedegaard besvarede spørgsmålet ud fra egne erfaringer med undervisning i Kristendom i en fremmed kultur (Brønnum Lutherske præsteseminarium i Nigeria).

På årsmødets generalforsamling blev der valgt 3 nye medlemmer til komiteens forretningsudvalg.

På årsmødet blev der endvidere valgt nyt projekt for 2000/2001. Forretningsudvalget forslag om støtte til "Præsteuddannelser i Afrika" blev i princippet godkendt, så det var meget interessant at høre hvad Else Hedegaard havde at fortælle.

Komiteens næste møde bliver i Antvorskov Kirke tirsdag aften den 10. oktober 2000 om "Islam og Kristendom i Afrika og Danmark" ved Mogens Mogensen.

- o O o -

[top]

Vedtægter

for Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør provstier

1.    Komiteens navn er Folkekirkens Mission, Slagelse og Skælskør Provstier, som omfatter sognene i Slagelse og Skælskør provstier.

2.    Komiteens formål er – ud fra missionsbefalingen i Det nye Testamente – ved virke i provstierne at fremme og styrke menighedernes forståelse for og engagement i mission lokalt og globalt i form af deltagelse i projekter, som er fælles for provstiernes sogne.

3.    Komiteens tilknytning. Komiteen arbejder i sammenhæng med  stiftsudvalget for Folkekirkens Mission, Roskilde Stift.

4.    Komiteens sammensætning.

      Komiteen er øverste myndighed.
Komiteen består af:

a.      Provsterne. En provst kan udpege en præst til at deltage komiteens arbejde.

b.      Hvert menighedsråd og valgmenighedsbestyrelse i provstierne opfordres til at vælge et eller flere medlemmer til komiteen.

c.       Særligt interesserede, som komiteen kan supplere sig med.

Medlemmer af komiteen efter stk. 4 b kan lade sig repræsentere af en stedfortræder. De folkekirkelige missionskredse og andre støttekredse, der fungerer i provstierne opfordres til at deltage i komiteens arbejde. 

5.   Komiteens arbejdsform.

a.  Komiteen mødes mindst 1 gang årligt. Indkaldelse sker mindst 14 dage før mødet ved udsendelse af dagsorden, som skal indeholde:

  • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.

  • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
  • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
  • Valg af forretningsudvalg, jf. pkt. 6.
  • Valg af 2 suppleanter.
  • Valg af 2 revisorer.
  • Valg af revisorsuppleanter.
  • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.
  • Indkomne forslag.

Indkomne forslag som ønskes indsat på dagsorden skal sendes til formanden seneste en måned før. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. En femtedel af komiteens medlemmer kan forlange komiteen indkaldt. Referat af komiteens møder tilsendes stiftsudvalgets formand og stiftspræsten.

Komiteen indkaldes ekstraordinært med mindst 14 dages varsel, når provsterne, eller de af dem udpegede præster, formanden for forretningsudvalget, eller mindst en fjerdedel af komiteen fremsætter begrundet ønske herom.

6.    Forretningsudvalget

Komiteen vælger et forretningsudvalg på mindst 7 medlemmer. Valget gælder for 2 år. I lige år afgår et lige antal medlemmer, i ulige år afgår et ulige antal medlemmer. Genvalg kan finde sted. Komiteen tilstræber en rimelig repræsentation i forretningsudvalget for hver af de ovenfor nævnte grupper samt en naturlig geografisk spredning.

Provsterne ses gerne som medlemmer udover de mindst 7 valgte medlemmer af forretningsudvalget. Forretningsudvalget konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Forretningsudvalget formand, næstformand, sekretær og kasserer er tillige komiteens formand, næstformand, sekretær og kasserer. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Kasserer og sekretær kan vælges udenfor forretningsudvalget.

Forretningsudvalget vælger 1 medlem samt en suppleant til stiftsudvalget.

7.    Komiteens økonomi.

Regnskabsåret er kalenderåret. Komiteens udgifter til administration og information samt kontingent til Stiftsudvalget søges dækket ved bidrag fra de menighedsråd, der er med i komiteens arbejde. Indsamlede midler bogføres særskilt og afregnes med det folkekirkelige missionsselskab eller den institution, der fra dansk side har ansvaret for den missionsopgave, der er samlet ind til.

8.    Vedtægtsændringer.

Ændringer af vedtægterne kan ske på komiteens årlige møde, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Forslag til vedtægtsændringer fremsendes sammen med dagsorden mindst 14 dage før mødets afholdelse.

9.    Komiteens opløsning.

Komiteen kan, når forslaget fremgår af den udsendte dagsorden, opløse sig, hvis et flertal på to tredjedele af de fremmødte stemmeberettigede på to på hinanden følgende møder med mindst 3 ugers mellemrum, stemmer for det. Det andet møde skal afholdes senest en måned efter.

Ved opløsning tilfalder komiteens formue Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission - Roskilde stift, subsidiært et lignende formål.

Disse vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling i Slagelse onsdag den 21. maj 2008 til omgående ikrafttrædelse. Klik her for print.

- o O o -

[top]

 

De gamle vedtægter

Vedtægter for Folkekirkens Mission, Slagelse-Korsør provstikomite

1. Komiteens formål

Komiteens formål er at fremme forståelsen for Kirkens Mission som fælles folkekirkelig opgave ved at oplyse om Mission og ved at støtte Missionsarbejdet lokalt og globalt i form af deltagelse i projekter, som er fælles for sognene.

2. Komiteens sammensætning

  • Hvert menighedsråd i provstiet opfordres til at vælge et eller flere medlemmer til komiteen.
  • Folkekirkelige missionsorganisationers støttekredse, som er hjemmehørende i provstiet, opfordres til på samme måde at tilslutte sig komiteen.
  • Provsten anmodes om at betragte sig som medlem af komiteen.
  • Komiteen kan supplere sig i fornødent omfang.

3. Arbejdsform

  • Komiteen mødes mindst 1 gang årligt. Indkaldelse sker mindst 14 dage før mødet ved udsendelse af dagsorden, som skal indeholde:
    • Aflæggelse af beretning for komiteens og forretningsudvalgets arbejde.

    • Aflæggelse af revideret regnskab for komiteens arbejde.
    • Aflæggelse af revideret regnskab for indsamlede midler.
    • Valg af forretningsudvalg, jf. pkt. 4.
    • Valg af 2 suppleanter.
    • Valg af 2 revisorer.
    • Drøftelse af komiteens fremtidige virksomhed.

    Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. En femtedel af komiteens medlemmer kan forlange komiteen indkaldt. Referat af komiteens møder tilsendes stiftsudvalgets formand og stiftspræsten.

  • Komiteen opfordrer menighedsrådene til af rådighedsbeløbet at yde et beløb til komiteens arbejde (jf. pkt. 1). Der føres særskilt regnskab over menighedsrådenes bidrag.
  • Indsamlede midler indsendes til den missionsorganisation eller det projekt, som man for tiden samarbejder med. Der føres særskilt regnskab over indsamlede midler.

4. Forretningsudvalget

Komiteen vælger et forretningsudvalg på 7 medlemmer. Valget gælder for 2 år. Hvert andet år afgår 3 medlemmer, hvert andet år afgår 4 medlemmer. Første gang afgøres ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Komiteen tilstræber en rimelig repræsentation i forretningsudvalget for hver af de under pkt. 2 a, b og d nævnte grupper samt en naturlig geografisk spredning.

Provsten ses gerne som medlem udover de valgte 7 medlemmer af forretningsudvalget. Forretningsudvalget konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Forretningsudvalget formand, næstformand, sekretær og kasserer er tillige komiteens formand, næstformand, sekretær og kasserer. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

5. Forholdet til Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission

Forretningsudvalget vælger 1 medlem samt en suppleant til stiftsudvalget.

6. Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan ske på komiteens årlige møde, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Forslag til vedtægtsændringer fremsendes sammen med dagsorden mindst 14 dage før mødets afholdelse.

7. Komiteens opløsning

Opløsning af komiteen kan ske, hvis et flertal går ind herfor på 2 på hinanden følgende komitemøder med 1 måneds mellemrum. Ved opløsning af provstikomiteen tilfalder en evt. kapital Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission - Roskilde stift.

Revision vedtaget på provstikomiteens møde den 29. april 2003. Disse vedtægter er 21. maj 2008 afløst af nye og er derfor ikke længere gyldige.


Ønskes oplysninger om Folkekirkens Mission, Roskilde stift så: KLIK HER


[top]